Hans Scherfig: Lukas' bog

Hans Scherfig: Lukas' bog

99.00

Forfatteren og billedkunstneren Hans Scherfig (1905-79) skabte kort før sin død Lukas’ bog som en personlig julegave til barnebarnet Lukas. 

Bogen består af 60 siders farverige og stemningsfyldte billedcollager, hvori Scherfig viser vej ind i en fantasifuld verden fuld af leg, glæde og opdagelyst i børnenes øjenhøjde. Samtidig er bogen et unikt og hidtil ukendt kunstværk fra en af Danmarks største kulturpersonligheder.

Lukas’ bog kan sammen med mange af Scherfigs andre billedkunstværker ses som en hyldest til børnenes magiske verden, en verden som ofte angribes af samfundets skoler og de voksnes opdragelse, men som, når den får plads til at udfolde sig, kan vare hele livet.

Bogen er den sidste af en række collagebøger, som Hans Scherfig skabte som gaver til sine børnebørn og er det sidste større værk, som den folkekære kunstner nåede at lave inden sin død i 1979.

"Bogen er fantasiæggende, glad og nysgerrig, en hyppigt tematisk ordnet pege- og opdagelsesbog med glansbilleder, tegninger og udklip [...] Lukas’ bog kan ubesværet lægges oven i barndommens eventyrlige billedverden."
- Arne Hardis, Weekendavisen.

Hans Scherfig
Lukas' bog
Forord af Lukas Scherfig
68 sider, helbind
Forlaget Nemo 2013
ISBN: 978-87-92880-01-7

Quantity:
Køb